NOAHs forslag

- for en stærk klimalov

NOAHs forslag til en klimalov

NOAH Energi og Klima udarbejdede i 2010 et udkast til et forslag om en klimalov

 

I november 2009 holdt Klima SOS et offentligt møde ”Skal Danmark have en klimalov?” med deltagelse af bl. a. ordførere fra Folketinget Per Clausen (EL), Per Dalgaard (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Ole Hækkerup (S), Per Ørum Jørgensen (KF) og Margrethe Vestager (RV).

 

Til mødet udarbejdede professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, daværende formand for Aarhus Universitets klimapanel og leder af universitets Klimasekretariat en skitse til en dansk klimalov. Det skete i forbindelse med Ellen Margrethe Basse´s indlæg ”Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad kan den indeholde?”

 

Skitsen var inspireret af den klimalov, der var vedtaget i Storbritannien i 2008 og den skotske klimalov fra 2009 under hensyntagen til dansk lovtradition.

 

Efterfølgende arbejdede NOAH Energi og Klima videre med skitsen til den fik form af et egentligt udkast til en lov, som blev offentliggjort i marts 2010.

 

Klimaloven skulle have tilstrækkelige reduktionsmålsætninger og operere med opdeling af et samlet nationalt "budget" for drivhusgasudledninger frem til 2050 i fx 3-årlige budgetperioder.

 

  • I følge NOAHs beregninger (2011) bør reduktionerne i 2020 være på mindst 50 %, i 2030 på mindst 90 % og i 2050 mindst 100 %.

 

Størrelsen af det samlede budget er beregnet ud fra IPCC's 4. vurderingsrapport fra 2007 og senere videnskabelige rapporter.

 

  • I følge NOAHs beregninger (i 2011) bør budgettet for 2012-2050 højst være 650 Mt CO2-eq (CO2-ækvivalenter).

 

Desuden skulle klimaloven indeholde klare programmer for alle de store områder, der påvirker klimaet - eller påvirkes af klimaet - og for alle sektorer.

 

 

Udkast til en KLIMALOV fra NOAH Energi og Klima

Udkastet til en klimalov indeholder

 

A. MÅLSÆTNINGER for reduktion af drivhusgasserne

 

B. Tilhørende 3-årlige BUDGETTER; dvs. at reduktionsmålsætningen deles op, så ingen regering kan udsætte opgaven.

 

C. PROGRAMMER for

 

1) EMISSIONSREDUKTIONER, der skal sikre opfyldelsen af målsætningerne;

2) KLIMATILPASNING;

3) ØKOLOGISK og BÆREDYGTIG AREALANVENDELSE;

4) ENERGIBESPARELSER og ENERGIEFFEKTIVISERING;

5) VEDVARENDE ENERGI;

6) AFFALDSPOLITIK;

7) TRANSPORTINFRASTRUKTUR og -POLITIK.

 

D. Desuden er der kapitler om

8) INVOLVERING af OFFENTLIGHEDEN og de BERØRTE SEKTORER;

9) KOORDINERING med ANDEN LOVGIVNING;

10) OVERVÅGNING og RAPPORTERING samt

11) en rådgivende, permanent KLIMAKOMMISSION.

 

 

FIND forslaget og baggrundsdokumenter HER

 

Kronik om forslaget bragt på Altinget.dk den 18. marts 2013

 

 

UDLEDNINGER

BUDGETTER

REDUKTIONSVEJE

Klimaloven handler om at få udledningen af drivhusgasser til at falde år-for-år.

Men det er ikke kun det noget fjerne mål, der er vigtigt. Det er mindst lige så vigtigt, hvad der sker på vejen dertil.

Figuren herover illustrerer forskellen på to 'budgetter' for udledningerne, nemlig størrelsen af de farvede arealer.

 

Og de illustrerer to forskellige reduktionsveje eller kurver, der når det samme mål i 2050. Men den til venstre betyder meget større udledninger til atmosfæren - og det er det afgørende, at de bliver så små, som overhovedet muligt.

 

Figuren nedenfor stammer fra en rapport til den tyske regering fra WBGU. Den viser tre forskellige reduktionsveje med det samme budget. Det fremgår alt for tydeligt, at vi har meget travlt, hvis vi skal holde os inden for et sikkert globalt budget.

 

Jo senere de globale udledninger topper, jo stejlere bliver kurven frem mod 2050.

 

Det illustrerer, at der er brug for stærke klimalove, der kan sætte en samlet ramme, et budget for samfundenes udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på figuren for at se større version

Klik her for at se rapporten fra WBGU (figuren er på side 16)

 

Copyright 2012 © All Rights Reserved