TIDLIGERE AFHOLDTE ARRANGEMENTER:
2011 – 10 – 27 Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO2-handel og offsetting i klimapolitikken?
arr. NOAH Energi og Klima
2011 – 09 – 13 Trafik-valg 2011: Et fælles transportområde i EU – er det en god ide? Hvad vil det betyde for Aarhus – og Danmark?
arr. NOAH Energi og Klima, Rådet for Bæredygtig Trafik og VedvarendeEnergi
2011 – 09 – 08 Klima-valg 2011: CO2-lagring – farvel til fossilfri fremtid?
arr. NOAH Energi og Klima
————————————————————————————————————–
27. oktober 2011: Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO2-handel og offsetting i klimapolitikken?
DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Regeringen vil øge CO2-målsætningerne, men skal reduktionerne ske i Danmark eller ved køb af CO2-kvoter? Hvad går EU´s CO2-handelssystem ud på? Hvad er offsetting? Giver CO2-handel og offsetting den ønskede innovation? Hvad betyder brug af offsetting for den hjemlige klimaindsats? Skal CO2-handel og offsetting fortsat være en del af den danske klimapolitik?
EU-kvotesystemets første periode løb i årene 2005-2007, og den anden periode slutter ved udgangen af 2012. Groft sagt ser det ud til, at systemet er blevet en fiasko med en meget lav CO2-kvotepris (se faktaboks).
Men hvad gik der galt? Vil fejlene blive rettet i den tredje periode 2013-2020? Hvad sker der, hvis Kyoto-protokollen ikke forlænges? Hvad betyder en fortsat lav kvotepris for virksomhederne og innovationen på klima- og energiområdet samt beskæftigelsen? Hvad betyder et svagt ETS for opfyldelsen af Danmarks og EU´s klimamålsætninger på kort og lang sigt? Skal Danmark i det hele taget fortsætte med at gøre brug af CO2-handel og offsetting i klimapolitikken?
Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at få besvaret i løbet af aftenen.
Vi lægger ud med et oplæg af Karen Holm Olsen, UNEP Risø Center, der er ekspert i CO2-kvotesystemer og klimaprojekter. Karen Holm Olsen præsenterer EU´s CO2-kvotesystem og dets forhistorie og gennemgår aktuelle fordele og ulemper ved ETS og dets sammenkædning med muligheden for at anvende offsetting.
Derefter vil energi- og klimapolitisk konsulent Lars Bach Jensen fra Dansk Industri fortælle om, hvorfor industrierhvervene generelt er positive overfor CO2-handel og offsetting, men også om hvor man ser muligheder for at forbedre eller reformere systemet.
Endelig vil Kim Ejlertsen fra NOAH fortælle om de problemer, man som miljøorganisation ser ved CO2-handel og offsetting.
Europa-Nævnet støtter arrangementet økonomisk.
Program
CO2-handel i EU og globalt Oplæg v/Karen Holm Olsen, forsker UNEP Risø Center, Risø DTU
Derfor har vi brug for CO2-handel og offsetting Oplæg v/Lars Bach Jensen, konsulent DI Energi- og Klimapolitik, ansvarlig DI´s JI/CDM & Kvotenetværk
Problemer ved CO2-handel og offsetting Oplæg v/Kim Ejlertsen, klimakoordinator, NOAH
Paneldebat – Skal Danmark fortsat bruge CO2-handel og offsetting i klimapolitikken? Panel med formand for Miljøudvalget og medlem af klima-, Energi- og Bygningsudvalget Lone Loklindt (RV), formand for Klima-, Energi og Bygningsudvalget Steen Gade (SF) og klima-, energi- og miljøordfører Per Clausen (EL) samt oplægsholderne. Ordstyrer Palle Bendsen
Faktaboks
EU´s medlemsstater har til dato ikke kunnet enes om fælles CO2- og energiafgifter. Vi ved, at sådanne afgifter virker, men den manglende enighed gjorde, at man i 2003 vedtog verdens første CO2-kvotesystem, EU ETS (Emissions Trading Scheme), der omfatter ca. 40 % af EU´s udledninger.
Idéen med et CO2-handelssystem er at etablere et fælles loft over udledningerne og en takt, hvormed loftet sænkes. Virksomhederne tildeles en andel af den samlede udledning, som de kan disponere over – dog må ingen udlede mere end det antal kvoter, man har.
Virksomhederne skal derfor vælge, om de vil reducere deres udslip i takt med det faldende kvoteloft eller købe evt. manglende kvoter på CO2-markedet. Omvendt kan en virksomhed, der er god til at reducere CO2, sælge de overskydende kvoter. Hvis der er en høj kvotepris bliver det attraktivt selv at reducere CO2 frem for at købe kvoter. En lav kvotepris vil derimod fjerne tilskyndelsen til CO2-reduktion og opmuntre til køb af kvoter.
Der er mange muligheder for at svække et sådant system. Hvis f.eks. tildelingen af kvoter fra starten er for rundhåndet, bliver CO2-prisen lav. Det kan også ske ved at gøre ”offsetting” eller modregning lovlig som det skete i 2004. Med afsæt i Kyoto-protokollen åbnede EU for, at virksomheder og lande i EU kunne modregne drivhusgasreduktioner fra projekter uden for EU i egne reduktionsforpligtelser.
På den måde blev det muligt at veksle billige reduktioner opnået i f.eks. udviklingslande med dyrere reduktioner, der ellers skulle have været gennemført i EU.
Baggrundsmaterialer
Kritisk rapport vedr. CO2-handel: A Dangerous Obsession, Nov. 2009:
Kritisk rapport om offsetting: Offsetting: A dangerous distraction, 2009
Kyoto-protokollen – se Art. 6, 12 og 17
CO2-kvotedirektivet – ændring 2009/29/EF af 23/9-2009 i forb. med Klimapakken – om ETS 2013-2020
NOAH´s høringssvar Klimapakken 2008
92-Gruppen 2011. Klima på kredit – en kritisk gennemgang af Danmarks brug af CDM-mekanismen
EU Kommissionens hjemmeside om EU ETS
_______________________________________________________________________________________
13. september 2011.
Trafik-valg 2011
Et fælles transportområde i EU – er det en god ide? Hvad vil det betyde for Aarhus – og Danmark?
Frederiksbjerg Beboerhus, Sct. Anna Gade 38-40, Aarhus
Arr.: NOAH, VedvarendeEnergi og Rådet for Bæredygtig Trafik
EU har en plan for et fælles europæisk transportområde. Kommer der flere veje og mere biltrafik? Og mere brugerbetaling på vejnettet? Hvad vil planen betyde for antallet af elbiler hhv. diesel- og benzinbiler i Aarhus? Hvad vil den betyde for sundheden og antallet af trafikdræbte? Vil et fælles europæisk transportområde forhindre eller fremme en bæredygtig udvikling på transportområdet? EU’s plan er en 60 % reduktion i transportsektorens CO2-udledning inden år 2050 – er det nok?
EU-Kommissionen udsendte i marts i år sin Hvidbog: ”En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem”. Med planen tager EU-Kommissionen hul på en vision om, at varer og personer skal kunne transporteres ubesværet på kryds og tværs af hele EU samtidig med, at transportsektorens udledning af CO2 reduceres med 60 % frem til år 2050. Planen giver en pejling af EU´s udvikling på transportområdet de næste årtier.
EU-Kommissionen ønsker bl.a. at skabe de rette markedsbetingelser for indførelse af nye renere køretøjer i byerne, gøre transportsektoren ’bæredygtig’, men også at fremme vækst og beskæftigelse via transport.
Kan det lade sig gøre på én gang?
Fokus på klimaet
Vi vil se på, hvilke barrierer hhv. muligheder EU-køreplanen rummer for et transportsystem i Aarhus, der lever op til byens høje ambitioner på klimaområdet. Og vi vil også se på hvilke landspolitiske initiativer, der trækker i den ene eller den anden retning.
Vi lægger ud med et oplæg af Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima som vil fortælle om EU-Kommissionens plan og hvad den vil betyde for Danmarks transportpolitik og specielt i byer som Århus.
Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik ser på planens muligheder for at understøtte Aarhus Kommunes udvikling af et transportsystem, der er med til at opfylde målet om at blive CO2-neutral i 2030.
Rune Noack, Dansk Industri giver sin vurdering af planen såvel som Aarhus Kommunes planer set ud fra transportbranchens synspunkt.
Dermed skulle der være lagt op til debat om, hvad EU-Kommissionens vision om etablering af et fælles transportområde i EU vil betyde for Aarhus og Danmark.
Program
En fælles EU transportpolitik – betydning for Aarhus og Danmark? Oplæg v/ Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima
Kan EU´s og Aarhus Kommunes planer levere bæredygtig transport? Oplæg v/Formand Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik
Transportbranchens syn på EU-planen. Oplæg v/Chefkonsulent Rune Noack, DI Transport
Paneldebat: Et fælles transportområde i EU – er det en god idé? Hvad vil det betyde for Aarhus og Danmark?
Panel med de tre folketingskandidater Sanne Rubinke (SF) viceborgmester i Odder Kommune; Jens Joel Nielsen (S) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL) samt oplægsholderne.
Ordstyrer: Palle Bendsen
Baggrundsmaterialer
Aarhus Kommunes Klimaplan 2010-11
Europa-Nævnet har støttet arrangementet økonomisk
_________________________________________________________________________________________
8. september 2011.
Klima-valg 2011: CO2-lagring – farvel til fossilfri fremtid? DGI-byen, København V.
Arr.: NOAH Energi og KlimaEr CO2-lagring noget vi vil se i fremtiden – på land, i oliefelter eller andre steder i havets undergrund? Hvad er EU’s rolle i CO2-lagring? Hvor skal CO2-en komme fra? Kan danske kraftværker bruge CO2-fangst? Får vi CO2-lossepladser på dansk jord? Er øget olieindvinding med CO2 i Nordsøen en god idé? Ud fra et klimasynspunkt? Ud fra et økonomisk synspunkt? Er øget olieindvinding med CO2 i Nordsøen et farvel til en fossilfri fremtid?
EU’s CCS-direktiv er lige blevet indarbejdet i den danske Undergrundslov. CCS står for Carbon Capture and Storage eller på dansk CO2-fangst og CO2-lagring. CCS er endnu ikke udviklet i fuld skala og EU støtter syv projekter, der bl.a. skal vise, om teknologien kan fungere i praksis på store kulkraftværker.
Idéen er at trække CO2-en ud af røgen under stort energiforbrug, og dernæst komprimere den til flydende form. Derpå kan CO2-en sendes i pipelines til lagre i undergrunden på land, pumpes ned i oliefelterne i Nordsøen for at øge olieindvindingen eller pumpes ned i permanente undergrundslagre til havs.
Lovgrundlaget for at bruge CCS og øget olieindvinding med CO2 er med andre ord nu til stede.
Spørgsmålet er, om politikerne har tænkt sig at bruge CCS og øget olieindvinding med CO2 i dansk energi- og klimapolitik? Og hvis de har, vil det så ikke være et farvel til en udvikling uden fossile brændstoffer og 100 % vedvarende energi?
De første CCS-fuldskala-anlæg vil tidligst være udviklet i 2020 og kommercielle anlæg først efter 2030. Foruden milliardinvesteringer i CCS skal der bekostes pipelines og installationer til lagring og kontrol. Kan CCS og øget olieindvinding med CO2 gå hånd i hånd med energieffektiviseringer, afvikling af vores afhængighed af fossile brændsler og udvikling af et 100 % vedvarende energisystem, eller er der reelt tale om en helt anden udviklingsvej?
Vi lægger ud med et oplæg af Lars E. Hende, Mærsk Olie og Gas A/S, som vil fortælle om mulighederne for øget olieindvinding med CO2 i den danske del af Nordsøen. Dernæst følger Jesper Koch, Dansk Energi med et indlæg om energibranchens syn på mulighederne ved CCS og øget olieindvinding med CO2.
Kim Ejlertsen, NOAH Energi og Klima kommer ind på NOAHs betænkeligheder ved CCS og øget olieindvinding med CO2.
Dermed skulle der være lagt op til debat om CO2-lagring og betydningen for ønsket om et fossilfrit Danmark forsynet udelukkende med vedvarende energi.
Europa-Nævnet har støttet arrangementet økonomisk.
* * *
Program
Øget olieindvinding med CO2 i den danske del af Nordsøen. Oplæg v/Lars E. Hende, Director, Commercial & Strategy, Mærsk Olie og Gas A/S
Fossilfri fremtid med CCS – Energibranchens perspektiv. Oplæg v/Jesper Koch, chefkonsulent, Dansk Energi Problemer ved CCS og øget olieindvinding med CO2. Oplæg ved Kim Ejlertsen, klimakoordinator, NOAHPaneldebat – Er CO2-lagring på land eller i Nordsøen et farvel til en fossilfri fremtid?
v/ordstyrer Palle Bendsen. Panel med folketingskandidaterne Lars Weiss (S) konsulent medl. af Borgerrepræsentationen i Kbh. og bl.a. miljøordfører, Marianne Frederik (EL) gymnasielærer medl. af Enhedslistens Forretningsudvalg, Steffen Kjær Johansen (V) videnskabelig konsulent og medl. Indre By Lokaludvalg – samt oplægsholderne
Baggrundsmaterialer
Undergrundsloven – som vedtaget 24/5-2011
NOAHs kommentar til øget olieindvinding med CO2
Klima- og Energiministeriets kommentering af høringssvarene